13. november 2013
De blev indført for at få forbrugere og virksomheder til at tænke sig om, før de smider ting ud, lader vandet løbe eller forurener. Men nu frygter Enhedslisten, at finansministeren efterhånden er blevet så afhængig af de grønne afgifter, at disse i visse tilfælde risikerer at forhindre miljø- og klimaforbedringer.
Enhedslisten kræver derfor i forbindelse med de igangværende forhandlinger om næste års finanslov, at SRSF-regeringen nedsætter et udvalg eller en arbejdsgruppe, der skal se på, hvordan statskassen kan gøres uafhængig af de grønne afgifter.
»Når vi vil lave nogle miljømæssige fornuftige tiltag om at spare på energien, bruge mere vedvarende energi eller flytte bilister over i den kollektive trafik, så når Finansministeriet og Skatteministeriet frem til, at det har en uheldig afledt effekt: Skatteindtægterne falder. Og diskussion bliver så, om vi helt skal lade være, fordi vi kommer til at mangle pengene. Det betyder, at det bliver svært – for ikke at sige umuligt – at komme igennem med mange miljø- og klimatiltag,« siger Enhedslistens miljøordfører, Per Clausen.
I et notat nævner Enhedslisten flere eksempler på dette. Senest den såkaldte solcellesag, hvor faldende priser på solcelleanlæg og favorable støtteregler betød, at pengene strømmede ud af statskassen, da den såkaldte nettomålerordning fritager solcellestrømmen for afgifter. Indtil finansminister Bjarne Corydon (S) greb ind.
De grønne afgifter er blevet opkrævet i mange år, men i løbet af 1990’erne fik begrebet grønne afgifter en mere fremtrædende plads i danskernes bevidsthed. Siden er de vokset i omfang – både for husholdninger og virksomheder, og Danmark har lagt sig i front blandt de lande, som målrettet indarbejder miljøhensynet i skattesystemet.
Super fornuftigtDirektøren for den grønne tænketank Concito, Thomas Færgeman, kalder derfor Enhedslistens forslag »super fornuftigt«.
»Jo længere vi går med den grønne omstilling, jo oftere vil vi opleve, at der faktisk er en indtægt, som forsvinder. Og vi er nødt til at finde ud af, hvor vi så finder pengene. Det er en politisk diskussion, om man for eksempel ønsker, at energi – selv om den bliver super miljøvenlig – fortsat skal koste mange penge. Men det kan også få en social slagside, da fattige mennesker bruger en langt større andel af deres indkomst på elektricitet end rige,« siger Thomas Færgeman.
Ideelt set svarer de grønne afgifter – som dækker over energi-, transport- og miljøafgifter – til de miljøomkostninger, der er forbundet med at fremstille og forbruge varer. Men i virkeligheden er de også med til at betale for skoler, sygehuse og politi. I år udgør de grønne afgifter 73 milliarder kroner eller 3,9 procent af bruttonationalproduktet (BNP).
Selv om Dansk Industris skattepolitiske chef, Jacob Bræstrup, mener, at opgaven ikke er flytte rundt på skatter og afgifter – men sænke dem – så er han enig i behovet for at kende de »fulde økonomiske konsekvenser af politiske beslutninger«.
Uden at ville blande sig i de igangværende finanslovforhandlinger mener de radikales miljøordfører, Lone Loklindt, det samme.»Der er ting, som det kan være svært at lave om på, hvis man kun kigger ned i siloen. Så er det tit noget med at kigge på, at så må vi have en ting inden for det samme område for at få det samme beløb i statskassen. I stedet må vi overordnet spørge: Kan vi bruge det til at fremme en mere hensigtsmæssig adfærd?« siger Lone Loklindt.
Finansministeriet oplyser, at Bjarne Corydon ikke »løbende« kommenterer kravene til næste års finanslov.
RetroSearch is an open source project built by @garambo | Open a GitHub Issue
Search and Browse the WWW like it's 1997 | Search results from DuckDuckGo
HTML:
3.2
| Encoding:
UTF-8
| Version:
0.7.4